Kulturminister Per Stig Møller (K) var en af de 2,5 millioner danskere, der fredag aften satte sig til rette i sofaen for at se finalen i X Factor - og dermed oplevede han også, hvordan den karismatiske dommer kaldte ham en hængerøv på direkte tv i den bedste sendetid.
- Jeg så finalen, og jeg gik også lidt bagover, da jeg så det. Men Blachman er jo Blachman, og der er ytringsfrihed, så jeg skal ikke blande mig i, hvilket sprog han vil bruge, siger kulturministeren.
Grunden til Blachmans lidet flatterende kategorisering af Per Stig Møller skyldtes blandt andet, at kulturministeren havde sagt nej til at deltage i Parken grundet et brækket ben, og at han heller ikke ville sende en videohilsen ind til DR, hvor han takkede for programmet.
- Hvis jeg havde fulgt hans opfordring og sendt en videohilsen ind, så var jeg blevet hængt ud på forsiden af alle aviserne, der ville mene, at "nu møver ministeren sig ind i programmet og vil prøve at redigere programmer", siger Per Stig Møller og fortsætter:
- Det var det dummeste, jeg kunne have gjort, for så var jeg blevet hængt ud af jer allesammen for at prøve at misbruge X Factor til personlig markedsføring, siger han.
- I hvert fald vil jeg sige, at hvis jeg havde fulgt Blachmans råd, så ville i allesammen have kaldt mig idiot og ikke hængerøv, mener ministeren, der ikke har meget til overs for X Factor-dommeren.
- Jeg er ikke forpligtet til at synes, at Blachman er genial, bare fordi Blachman selv synes det, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde