Peter Andre savner afdød bror på fødselsdag
Foto: Matt Dunham/AP
AP/Polfoto
Når Peter Andre fylder 40 år onsdag, ønsker han sig kun en gave: At få sin storebror Andrew Andre, som døde sidste år, tilbage. Det skriver The Sun.
Andrew Andre døde i december i en alder af 54 år, efter han tabte kampen mod nyrekræft. Et tab, som var meget hårdt for Peter Andre.
- Den eneste ting, jeg virkelig ønsker mig, er at få min bror tilbage. Men det er selvfølgelig et fødselsdagsønske, som ikke bliver opfyldt, skrev sangeren i en klumme i New! Magazine tidligere på ugen.
Popikonet skrev samtidig, at han alligevel ser frem til at fejre sin fødselsdag sammen med sine to børn på syv og frem år, som han har sammen med ekskonen, glamour-modellen Katie Price.
Han afslørede også, at han planlægger en ferie i USA med sin 23-årige kæreste Emily MacDonough, hvor de vil besøge Elvis Presleys hjem Graceland i Memphis.
- Både Emily og jeg er kæmpe fans af The King. Så vi er begge med på ideen, sagde Peter Andre.
Peter Andre fik selv sit store gennembrud som sanger i 1995, da han udgav singlen "Mysterious Girl".
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde