Peter Eastgate hjem med 4,2 millioner

Den danske verdensmester i poker, 23-årige Peter Eastgate, tabte onsdag aften finalen i European Poker Tour i London, men kunne som trøst indkassere 4,2 millioner kroner.

Den danske pokerspiller mødte i finalen amerikaneren Aaron Gustavson, og her viste amerikaneren sig som den stærkeste og kunne tage hjem med en førstepræmie på 6,8 millioner. 730 håbefulde kortspillere stillede til start i turneringen.

Peter Eastgate, der blev verdensmester i november 2008, var glad for resultatet i London.

- Det her været en fantastisk turnering. Jeg opnåede en andenplads, hvilket er langt mere, end jeg havde turdet håbe på, sagde Eastgate, der tilføjede, at konkurrencen på den europæiske pokertour bare bliver skarpere og skarpere.

/ritzau/

Blandt 730 deltagere endte den danske pokerverdensmester på andenpladsen i stor turnering i London.

Offentliggjort Sidst opdateret