Pharell auktionerer sin Grammy-hat
Foto: Matt Sayles
Matt Sayles
Hvis man har undret sig over, hvordan man anskaffer sig en hat magen til den, som Pharrell Williams havde på ved årets Grammy, så er det nu, der skal spidses ører.
Pharrell Williams er nemlig gået sammen med hjemmesiden eBay, hvor han vil bortauktionere sin hat, som er designet af Vivienne Westwood. Pengene vil gå til Williams' egen velgørenhedsorganisation, "From One Hand To Another".
- Jeg giver den hat, jeg havde på til Grammy uddelingen, væk, så jeg kan hjælpe udsatte børn med at få de skoleredskaber, de har brug for. "From One Hand To Another" er dedikeret til at give børn oplevelser, der kombinerer deres passion, udfordrer deres sind og forbereder dem på succes i livet, siger Pharrell Williams.
"Get Lucky"-sangerens store hat fik masser af opmærksomhed ved årets Grammy, der løb af stablen i januar. Her optrådte han med sangen "Get Lucky" sammen med Daft Punk og Stevie Wonder.
Hatten blev sat til salg torsdag aften amerikansk tid sammen med en bunke tøj. Tøjet har en startpris på 10.500 dollar, eller 57,169 danske kroner, og der kan bydes på det frem til 2. marts.
Newspaq
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned