Midsommerfejringen er en gammel nordisk tradition, hvor man tændte bål for at markere sommersolhvervet. Bålet var til for at holde det onde væk, forklarer Caroline Nyvang, der er seniorforsker ved Dansk Folkemindesamling under Det Kongelige Bibliotek. (Arkivfoto) Foto: Sophia Juliane Lydolph/Ritzau ScanpixSophia Juliane Lydolph/Ritzau Scanpix
Ved en højtid som sankthans er der tendens til, at vi i høj grad dyrker de klassiske retter. Se her, hvordan du giver dem et let twist.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Klapstole, havestole og taburetter. Selv om det er mange forskellige typer af stole, der bliver kørt i stilling, når vi samles for at fejre sankthans, kan man ikke sige det samme om den type mad, vi vælger at servere.
Sådan lyder det fra Caroline Nyvang, der er seniorforsker ved Dansk Folkemindesamling under Det Kongelige Bibliotek.
- Det er midsommer, og mange opfatter sankthans som et vendepunkt, hvor sommeren for alvor når sit højdepunkt.
- Derfor vælger man typisk de klassiske sommeretter som frikadeller med kartoffelsalat, nye kartofler og grillmad, forklarer hun.
Ud over at det er sommerlige retter, så er der også noget andet karakteristisk ved dem.
Annonce
- Der er en tendens til, at vi ved højtider tilvælger de retter, vi opfatter som klassisk danske, siger Caroline Nyvang.
- Særligt til sankthans, Grundlovsdag og jul dyrker vi det nationale i langt højere grad. Vi kender det også fra "Midsommervisen", der er en hyldest til det danske, ligesom de klassiske retter er, forklarer hun.
Ifølge Caroline Nyvang er det særligt inden for de seneste 30 år, at vi har set en sådan nationalisering af den mad, vi spiser til højtiderne.
Spørger man Brian Pedersen, der er køkkenchef hos Kokkeriet, er sankthans en fest, der fortjener lidt mere end en omgang traditionelle frikadeller.
Han forbinder selv sankthans med asparges, fjordrejer, ramsløg og rabarber.
- Helt klart asparges. I gourmetverdenen kan man godt finde på at lave syv retter med asparges til sankthans, fordi tanken er, at det er der, aspargessæsonen slutter hos os, siger han.
Prøv eksempelvis at tage den klassiske kartoffelsalat og vend asparges, purløg og ristede nødder i, foreslår Brian Pedersen.
- Man kan også putte ramsløg i frikadellerne eller lave det til fiskefrikadeller og servere fjordrejer til.
Ifølge køkkenchefen indebærer de klassiske danske sommeretter også nyopgravede kartofler, gulerødder, sprøde ærter og krydderurter, der er i sæson, og som du måske ovenikøbet kan plukke direkte fra haven og tilføre sankthansmenuen.
- De nye kartofler skal underkoges. Jeg plejer at koge dem ved 85 grader, for så er det næsten umuligt at overtilberede dem, forklarer Brian Pedersen.
Annonce
Køkkenchefen har dog selv en maskine til opgaven, så alternativt kan man blot koge dem i fem til syv minutter alt efter størrelsen.
Mangler du noget at servere dem til, vil smør, løvstikke, sæsonens asparges samt en omgang fiskefrikadeller være køkkenchefens bud.
/ritzau fokus/
Nye kartofler indgår ofte i de sommerretter, som mange spiser i forbindelse med sankthansaften, forklarer Caroline Nyvang, der er seniorforsker ved Dansk Folkemindesamling under Det Kongelige Bibliotek. (Arkivfoto) Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau ScanpixThomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Borgmesterens bedste råd: Tag ikke telefonen ved ukendt nummer
Ingen børn skal stå på sidelinjen: Fond giver stor donation
Nabo taber klagesag om kæmpe solcelleanlæg
Bridgerton-seriebanger på lollandsk
Shelter brændt ned: Politiet efterforsker som brandstiftelse
Mest læste artikler
Bar lukker: - Tiden er kommet til at sige farvel
Lokal svineproducent frygter ny kurs: - Så må vi lukke produktionen
Indisk milliardær forpagter ikonisk kro
De flyttede fra København til Lolland – og vil aldrig væk igen
Dronning Mary deltager i afsløring på Lolland