Pilou Asbæk jubler: Er kommet tættere på datteren og kæresten
Pilou Asbæk har ligesom mange andre været tvunget til at være hjemme. (Arkivfoto) Foto: Mike Segar/Reuters
Mike Segar/Reuters
Coronakarantænen er hård for mange, men for Pilou Asbæk har den også medført noget godt.
Han er vant til at rejse verden rundt i sit arbejde som skuespiller. Og ofte er Pilou Asbæk væk mange uger ad gangen, når han indtager roller i Hollywood-baskere og prisvindende tv-serier.
Men den sidste måned tid har han ligesom alle andre været i karantæne herhjemme og har derfor haft mere tid til at være sammen med sin familie, end han plejer.
Og det er skuespilleren, der danner par med dramatikeren Anna Bro og er far til datteren Agnes, lykkelig for.
- Jeg ved, at for mange har det her været den værste tid nogensinde. Corona, isolation, økonomisk fallit og angsten ved ikke at vide noget. Det forstår jeg absolut. Det er virkelig ekstremt, skriver Pilou Asbæk på Instagram.
- Men for mig personligt har jeg den sidste måned lært min familie at kende igen. Intet arbejde. Ingen rejser. Ingenting. For satan, jeg elsker dem så meget. Vi er ikke perfekte, men mindre kan også gøre det. Jeg elsker jer, Anna og Agnes, skriver skuespilleren.
Noget tyder dog på, at det også indimellem har været en prøvelse for skuespilleren at være fuldtidsfar med hjemmeskoling og alt, hvad det indebærer.
- Ps. Jeg forudser et "førstefødt" babyboom om otte-ni måneder. Os, der har børn i forvejen ... at få et barn til? Ej, nok ikke, skriver han i opslaget og ledsager det med en masse grinende emojis.
Se billedet her: https://www.instagram.com/p/B_A3Tb5nfpL/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned