Far og datter - og træner og sportsstjerne: Piotr og Caroline Wozniacki. Foto: Per Arnesen / Discovery Networks Danmark/FreePer Arnesen / Discovery Networks Danmark/Free
Det var enormt hårdt for familien Wozniacki at kaste sig ud i at ville bestige Kilimanjaro uden hjælpemidler.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Det var ikke kun Caroline Wozniacki, som stoppede efter sin sidste grand slam-turnering, Australian Open, tilbage i januar.
Det gjorde hendes træner og coach - tennisfænomenets egen far, Piotr Wozniacki - også.
Det har længe været et ønske for ham, at datteren indstillede karrieren på toppen for at have kræfterne til at opfylde alle ambitionerne uden for banen.
Målet om at bestige verdens højeste fritstående bjerg, Kilimanjaro, i Afrika har været højt på listen, og det sætter hele sig familien sig nu for i programserien "Klædt af mod toppen med familien Wozniacki" på Dplay og Kanal 5.
Med på turen var foruden Piotr også hustruen Anna Wozniacki, sønnen Patrik Wozniacki, svigersønnen David Lee, hans mor, Susan Lee, og selvfølgelig Caroline Wozniacki.
Annonce
- De ting, vi lavede, var bestemt ikke for turister. Der var ikke noget Four Seasons Hotel over det, griner 57-årige Piotr Wozniacki.
- Det er ikke et Hollywood-program. Vi er ikke skuespillere. Vi er den ægte vare og familien Wozniacki på godt og ondt, siger han.
At bestige Kilimanjaro er en bedrift, som blot omkring halvdelen af dem, som sætter sig for det, faktisk er i stand til at gennemføre.
I programserien vil familien Wozniacki også gøre forsøget - endda uden overtøj på kroppen og brug af hjælpemidler som ekstra ilt.
For at nå toppen skal man først gennem ekstrem varme og stejle stigninger, inden man når det sidste seje stræk i bidende kulde og tynd luft.
Så inden familien begav sig til bjergfoden af den 5895 meter høje tanzaniske kæmpe, tog tre eksperter dem gennem et forløb for at tilegne dem teknikker i målet om at flytte grænserne for, hvad deres kroppe kunne præstere.
Familien var i lære hos Wim "The Ice Man" Hof for at modstå den ekstreme kulde, dernæst hos den danske verdensmester i fridykning, Stig Severinsen, for at øge iltoptaget for at undgå højdesyge, og til sidst ventede mental- og udholdenhedstræning hos en af de sagnomspundne shaolin-munke.
Det var en hård omgang, som har sat sine spor, fortæller Piotr Wozniacki.
- Inden tænkte jeg: "Det er rimeligt nemt". Men det var næsten over min grænse, og jeg måtte til sidst sige til min kone, at vi ikke har nogen James Bond derhjemme alligevel, griner han og tilføjer:
- Jeg har stadig problemer med min venstre akillessene den dag i dag. Faktisk har jeg ikke løbet, siden vi tog afsted i februar, og inden da var jeg ude at løbe næsten hver dag. Det eneste, jeg kan lave nu, er at svømme og smile til min kone, siger han.
Annonce
Det kan godt mærkes, at man selv er 57 år, når ens datter har ligget 71 uger på verdensranglistens førsteplads i tennis, ens søn er tidligere professionel fodboldspiller, og ens svigersøn har spillet basketball på professionelt plan i NBA-ligaen, fortæller Piotr Wozniacki videre:
- Patrik, Caroline og David er meget unge, og de er alle sportsfolk og stærke. Så det var ikke lige så svært for dem, som det var for mig, siger han og fortsætter:
- Jeg var meget glad for, at de støttede mig og tænkte på mig og hjalp på de rigtige tidspunkter undervejs.
Selv om turen var en kæmpe oplevelse, var det første og sidste gang for Piotr Wozniackis vedkommende.
- Når jeg ser tilbage på turen nu, er jeg en meget glad mand, men jeg ville ikke gøre det igen, fordi det var så hårdt, siger han.
Om familien når toppen af Kilimanjaro, må man se i programmerne. "Klædt af mod toppen med familien Wozniacki" sendes hver torsdag på Dplay og på Kanal 5.
Piotr Wozniacki er en meget glad mand efter turen, fortæller han. Foto: Per Arnesen / Discovery Networks Danmark/FreePer Arnesen / Discovery Networks Danmark/Free
Med på turen var også sønnen Patrik, som her sidder til venstre for Piotr Wozniacki. Foto: Per Arnesen / Discovery Networks Danmark/FreePer Arnesen / Discovery Networks Danmark/Free
Som en del af forberedelsen til at bestige Kilimanjaro uden overtøj på kroppen var familien i lære hos kuldeeksperten Wim "The Ice Man" Hof, som skulle lære dem at holde kulden ude mentalt. Det foregik blandt andet på en hike i de polske bjerge. Foto: Per Arnesen / Discovery Networks Danmark/FreePer Arnesen / Discovery Networks Danmark/Free
Hiken endte i en bæk ved et vandfald. Foto: Per Arnesen / Discovery Networks Danmark/FreePer Arnesen / Discovery Networks Danmark/Free
Seneste artikler
Nu er ombudsmandens udtalelse landet i sag om avisboykot
Nu indtager de Bjørneskoven
Ekspert: Lolland vil være fattig i årtier
Annonce: Ledelsesrådgivning med fokus på sammenhæng og udvikling i danske organisationer
Annonce: Vil du ind i tech-branchen? Sådan kommer du i gang med et Python kursus
Mest læste artikler
Brand lukker kendt grillbar indtil videre
'Det vil nok få de fleste til at tage lidt mere tøj på'
Beboere måtte genhuses efter fare for nedstyrtning
DMI: Kraftige tordenbyger over LF
Dom i Danmarks største sag om kontaktbedrageri