Phillipa Middleton, også kaldet Pippa, har fået et ganske generøst tilbud med posten.
Brudepigen ved sidste måneds royale bryllup mellem Catherine Middleton og prins William er blevet tilbudt en rolle i en pornofilm.
Grundlæggeren af Vivid Entertainment, Steven Hirsch, har tilbudt Catherine Middletons lillesøster og brudepige fem millioner dollar eller godt 25 millioner kroner for tjansen.
- Efter min mening var du den sande stjerne ved det nylige royale bryllup. Da jeg så transmissionen, kunne jeg ikke lade være med at tænke, at du med din skønhed og attitude kunne blive en enormt succesfuld pornostjerne, skriver Steven Hirsch blandt andet.
Det har muligvis også noget at gøre med nogle privatfotos, der blev lækket på nettet i sidste uge. Et af billederne viser Pippa, der danser med en ven iført miniskørt og bh.
Den 27-årige Pippa må naturligvis selv vælge, hvem hun vil spille sammen med, og de over 25 millioner bliver hendes, hvis hun optræder i blot en enkelt scene.
Men Catherines søster er ikke den eneste, der er blevet tilbudt millioner for at medvirke i en enkelt pornoscene. Steven Hirsch har også tilbudt broderen James en rolle i en film. Han får dog "kun" godt fem millioner kroner for tjansen.
Vivid Entertainment har blandt andet udgivet sexbånd med Kim Kardashian og Kendra Wilkinson.
Pippa og hendes bror har, så vidt vides, ikke svaret på brevet endnu.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker