Det 18-årige stjernefrø på den britiske pophimmel Pixie Lott havde iført sig et ganske iøjnefaldende pilot-outfit, da hun i dag landede i Schönefeld lufthavnen i Berlin. Lott, der senere på måneden skal spille i Danmark, ankom for at give den første af to mandagskoncerter. Den anden foregår et stykke væk fra den tyske hovedstad, nemlig i London.
Turen frem og tilbage og de to koncerter på samme dag sker i et privatchartret fly, der er bemalet til lejligheden med Pixie Lotts navn. Ikke overraskende er der tale om et pr-stunt arrangeret af sangerindens pladeselskab i anledning af hendes album "Turn It Up", der udkommer 14 september.
Men her stopper pr-fiduserne ikke. På Pixie Lotts hjemmeside vil der blive livestreamet fra dagen, blandt andet et interview med sangerinden, inden hun går på scenen i London. Og ikke mindst får man også mulighed for at se selve London-koncerten direkte. Pixie Lott vil også snakke med sine fans via Twitter fra hun lander i London ved 19:20-tiden. Livestream fra Pixie Lotts store pr-show kan opleves på http://www.pixielott.com/live/.
/ritzau/
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker