Planlæg løbeturen uden om den værste luftforurening
- Generelt er det rigtig sundt at være fysisk aktiv. Og det er vigtigtere, end at prøve at nedsætte sin udsættelse for luftforurening, siger seniorforsker Steen Solvang Jensen. (Genrefoto) Foto: Colourbox/FreeColourbox/Free
Det gavnlige ved fysisk aktivitet udligner altid de negative effekter af luftforurening. Men har du muligheden, er det en god idé at overveje tid og sted.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Coronakrisen har midlertidigt lagt en dæmper på en stor del af luftforureningen fra fabrikker og trafik.
Og det har måske fået dig til at tænke lidt mere over den luft, du til daglig indånder.
Luftforurening er nemlig hvert år skyld i omkring 4200 for tidlige dødsfald i Danmark ifølge en rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet.
Og du kan med fordel - også fremadrettet - forsøge at planlægge motionsløbeturen eller gåturen med familien uden om den værste myldretidstrafik.
- Det er altid godt at forsøge at reducere sin risiko, fortæller Steen Solvang Jensen, som er seniorforsker og sektionsleder på Institut for Miljøvidenskab ved Aarhus Universitet.
Annonce
- Man kan dog ikke undgå at blive udsat for luftforurening. Men der er nogle steder, hvor den er højere, og der er også tidspunkter på dagen, hvor luftforureningen i gennemsnit er højere, siger han.
Han slår dog fast, at forskningen viser, at de gavnlige effekter af at være fysisk aktiv til enhver tid overstiger de negative effekter, der måtte være af luftforureningen.
Med andre ord er det altid et plus for din sundhed at løbe, gå eller cykle en tur - uanset om det måtte være midt i myldretidstrafikken.
- Men man kan selvfølgelig reducere sin udsættelse for luftforurening ved at vælge områder, der ikke er så trafikerede. Og i myldretiden vil der i gennemsnit være højere koncentrationer af partikler og gasser på grund af øget trafik, siger han.
Men selv om der i gennemsnit er de højeste koncentrationer i myldretiden, er det ikke nødvendigvis tilfældet på en given dag. Meteorologien betyder nemlig også meget.
- Luftforureningen varierer meget fra dag til dag blandt andet på grund af vindhastigheden. Så man kan godt sige, at det er bedre at løbe en tur, når det blæser, da koncentrationerne så vil være lavere end på en vindstille dag, siger Steen Solvang Jensen.
Der er også godt nyt, hvis du godt kan lide at traske rundt i gaderne eller få sved på panden, mens der drypper lidt regn fra oven.
- Det nedsætter i en vis udstrækning partikelforureningen, når det regner. Gasserne er dog ret upåvirkelige af regn, forklarer Steen Solvang Jensen.
Du bliver dog ikke kun udsat for mængden i dit eget dit lille lokalmiljø. Forskerne taler om "baggrundsforurening" - altså det baggrundstæppe af luftforurening, som skyldes bidrag fra alle kilder rundt om i Europa.
- Vi har en meget stor baggrundsforurening. En trafikeret gade i København giver et lokalt bidrag, men over os alle ligger der også nogle dyner af luftforening fra hele Europa - også selv om man bor på landet, siger Steen Solvang Jensen.
Annonce
/ritzau fokus/
- Generelt er det rigtig sundt at være fysisk aktiv. Men har man mulighed for det, så lav ture, der ikke er tæt på stærk trafik, siger seniorforsker Steen Solvang Jensen. (Arkivfoto) Foto: Claus Bech/Ritzau ScanpixClaus Bech/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Ældreformand: Rystende besparelser
Narkohund fik færten af lommen
13-årige Filuca fra Lolland til tops ved stort internationalt stævne
Tyve og ubehagelige typer i butikkerne: Netto tilbyder psykologhjælp til ansatte
Inviterer til stor åbning af historisk bygning
Mest læste artikler
Brand lukker kendt grillbar indtil videre
'Det vil nok få de fleste til at tage lidt mere tøj på'
Beboere måtte genhuses efter fare for nedstyrtning
DMI: Kraftige tordenbyger over LF
Dom i Danmarks største sag om kontaktbedrageri