Den danske grandprix-stjerne Thomas N'evergreen var onsdag ude for en af de mere bizarre oplevelser.
For knap var sangeren gået i gang med sangen "See you the same time Tomorrow", ved en koncert i Østrig, før det østrigske politi dukkede op og lukkede festen.
- De havde åbenbart ikke taget højde for lydniveauet, og selvom der ellers var langt til nærmeste nabo, blev det åbenbart for meget for den østrigske ordensmagt, og så stoppede musikken lige pludselig, siger Thomas N'evergreen til Ritzau.
Han fortæller dog, at alle publikummer tog det med godt humør.
- Der var åbenbart ikke noget at gøre, selvom ejeren forsøgte at overtale politiet til at fortsætte. Så til sidst blev jeg nødt til at afslutte med: Sorry, the police don't like N'evergreen, fortæller sangstjernen.
En sætning der fik smilet frem hos de fleste gæster i den golfklubben, hvor koncerten blev holdt.
Thomas N'evergreen har ikke flere koncerter i Østrig og drager nu videre til Hviderusland og Norge, inden han afslutter sommerens koncertrække i Danmark.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet