En politichef fra Ohio er kendt skyldig i en sag om tyveri fra en kvinde, der har været rugemor for Sex and the City-stjernen Sarah Jessica Parker.
Et nævningeting ved retten i byen Martin's Ferry i Ohio kendte politichefen skyldig i tre anklagepunkter vedrørende tyveri, ulovlig omgang med bevismateriale samt hæleri, skriver people.com. Straffen bliver udmålt i december.
Den forurettede kvinde har været rugemor for celebrityparret Sarah Jessica Parker og Matthew Broderick. I juni fødte hun parret tvillinger ved kejsersnit.
Politichefen er blevet dømt for at have tilbudt paparazzifotografer at tage billeder af flere genstande fra den 26-årige kvindes hjem. Heriblandt juridiske dokumenter om rugemoraftalen.
Også digte og andre personlige effekter har været centrum i sagen, som involverer endnu en politichef. Hans sag vil dog først komme for retten senere.
Politichefen har nægtet sig skyldig i alle anklager. Han hævder, at han fik adgang til huset på lovlig vis, da han opdagede en dør, der stod på klem.
Og de optagelser, der er blevet fremlagt i sagen, hvor politichefen tilbyder fotografer at tage billeder af effekterne, var ifølge politimandens egen forklaring kun en spøg.
Det var i april, det kom frem, at Parker og Broderick ville forøge familien, selv om de er midt 40'erne. I forvejen havde de sønnen James Wilkie.
Sarah Jessica Parker fortalte åbent, at der var en rugemor indblandet i projektet.
- Hun har truffet et rigtig stort valg om at blive en del af vores liv, og jeg synes, hun er en agtværdig person, sagde Sarah Jessica Parker dengang.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker