Den amerikanske Hollywood-stjerne Nicolas Cage blev natten til lørdag anholdt i New Orleans, efter at han var kommet op og skændes med sin kone, Alice Kim. Skænderiet opstod angiveligt, fordi de to ikke kunne enes om, hvilket hus der var deres.
Politiet fortæller i en pressemeddelelse, at den berusede kendis greb fat i sin kones arm, da hun afviste, at det hus, de stod foran, skulle være deres hjem.
Her stoppede Cage dog ikke. I stedet begyndte han at tæve løs på biler og forsøgte efterfølgende at sætte sig ind i en taxa. Da en tilkaldt politimand forsøgte at tale Cage til fornuft, begyndte skuespilleren at råbe, hvorefter han blev anholdt.
Konsekvensen af Nicolas Cages alternative opførsel er en sigtelse for hustruvold, forstyrrelse af den offentlige ro og orden samt fuldskab i det offentlige rum.
47-årige Nicolas Cage vandt tilbage i 1995 en Oscar for sin præstation i filmen "Leaving Las Vegas". Hvornår han forlader detentionen i Orleans Parish-fængslet, er derimod stadig uvist.
/ritzau/AP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker