Det amerikanske politi går nu ind i Hollywoodskuespilleren Mel Gibsons brud med den russiske sangerinde Oksana Grigorieva. Hun anklager Gibson for at have udsat hende for både fysisk og psykisk vold, og derfor blander den lokale sherif sig.
- Los Angeles' amtssherif samler information om beskyldningerne, hedder det i en udtalelse fra det lokale politikontor, der ikke vil komme med yderligere oplysninger i sagen, skriver Reuters.
Det står dog fast, at volden skulle have fundet sted i den Oscarvindende filminstruktørs hjem i Malibu i januar i år, hvor Oksana Grigorieva angiveligt skulle have mistet en tand efter Gibsons vredesudbrud.
Den 40-årige Oksana Grigorieva hævder, at hun har videoer og billeder, der beviser Braveheart-stjernens voldelige angreb. Billederne er dog endnu ikke blevet frigivet, og Mel Gibsons talsmand vil derfor ikke kommentere sagen.
Gibson blev skilt fra sin ekskone gennem 30 år i april 2009. Kort efter annoncerede Hollywoodstjernen, at Oksana Grigorieva skulle være mor til hans ottende barn, datteren Lucia.
Den otte måneder gamle pige er nu kernen i striden mellem Gibson og hans russiske kæreste. De kræver begge forældremyndigheden over hende, og den strid forventes også at ende i retten.
Det er ikke første gang, Mel Gibson gør sig uheldigt bemærket i mediernes søgelys. I 2006 blev han anholdt for spritkørsel i Californien af en jødisk betjent, der fik en anti-semitisk tirade med på vejen.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet