Rigmor Zobels advokat kan bare komme an med en injuriesag, lyder det fra Claus Oxfeldt, formand for politiforeningen i København
Oxfeldt og advokaten er røget i totterne på hinanden efter gensidige beskyldninger om løgne i kølvandet på sagen, der endte med en narkodom til kendissen.
Rigmor Zobels advokat truer nu med en injuriesag mod Oxfeldt, men det tager politimanden med ro.
- Hvis advokaten mener, at jeg har løjet eller sagt noget injurierende, så skal han da komme i gang med en sag. Det skræmmer mig ikke, at han skriver en mail om det, siger Claus Oxfeldt.
Rigmor Zobels advokat Jørgen Lange har reageret på, at Claus Oxfeldt i tv-programmet Go'morgen Danmark har kommenteret sagen. Her har Oxfeldt ifølge advokaten beskyldt Rigmor Zobel for at lyve. Advokaten henviser blandt andet til domsudskriften, og at Claus Oxfeldt bevidst taler mod bedre vidende.
- Han skulle tænke på, at der i dommen blandt andet blev lagt vægt på, at man ikke helt troede på hendes udsagn. Derudover tror jeg på, hvad en kollega, der har været med i sagen, har sagt til mig. Derfor har jeg ikke tænkt at ændre mening eller holde mund, siger Claus Oxfeldt.
Han undrer sig over, at Rigmor Zobel ikke ankede dommen, hvis hun føler sig uretfærdigt behandlet.
- Hun har sagt, at hun mener, dommen er en fejl. Hvis det var mig, ville jeg da gå hele vejen for at bevise min uskyld, siger Claus Oxfeldt.
Rigmor Zobel fik 20.000 kroner i bøde for i seks tilfælde at have købt et gram kokain. Hun har efterfølgende langet ud efter dele af pressen og politiet for håndteringen af sagen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned