Politiker får afvist krav i Se og Hør-sag
Morten Helveg Petersen krævede en erstatning på 75.000 kroner for, at Se og Hør ulovligt skaffede sig adgang til oplysninger om hans kreditkortbrug. Kravet blev onsdag endeligt afvist af Højesteret. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Morten Helveg står med regning på flere hundrede tusinde kroner efter at have forsøgt at få erstatning for overvågning. Det er jo ikke særlig sjovt, siger han.
Det var en grov krænkelse, da europaparlamentariker Morten Helveg Petersen (R) fik hacket sit kreditkortbrug som én flere end 100 kendte i Se og Hør-sagen.
Men det skal ikke udløse en erstatning. Det slog Højesteret onsdag fast.
Morten Helveg fortæller, at han tager dommen til efterretning:
- Men jeg forstår stadig ikke helt, at det at være udsat for så grove krænkelser, som det er tilfældet her, ikke skulle kunne udløse en godtgørelse.
Politikerens kreditkorttransaktioner blev hacket og videresendt af den såkaldte tys-tys-kilde til Se og Hør 10-11 gange fra juni 2008 til september 2009.
Se og Hør brugte en af oplysningerne i en artikel fra juli 2008, hvor det fremgik, at Helveg havde været på et bestemt diskotek i Berlin.
Desuden stod Helveg fra november 2008 til februar 2009 på en liste over kendisser, som kilden sendte til Se og Hør.
Selv om Helveg har været udsat for "grove retsstridige krænkelser af sit privatliv", så finder Højesteret, at de ikke er egnet til at "påvirke hans selv- og æresfølelse".
Morten Helveg krævede i Højesteret en godtgørelse på 75.000 kroner. Kravet var rejst mod tidligere chefredaktør Henrik Qvortrup, bladhuset Aller Media og tys-tys-kilden.
Politikeren blev i by- og landsret pålagt at betale sagsomkostninger, der løb op i 320.000 kroner. De omkostninger slipper han ikke for, men han skal ikke betale yderligere for behandlingen i Højesteret.
- Det er jo ikke særligt sjovt. Som dommen siger, er jeg blevet udsat for grove retsstridige krænkelser, og så er det ikke særligt sjovt at stå og skylde en kvart million, siger Helveg.
I en tilståelsessag i 2016 modtog Aller Media en bøde på ti millioner kroner.
Tys-tys-kilden fik en dom på halvandet års ubetinget fængsel, mens Qvortrup fik et år og tre måneders fængsel, hvoraf de 12 måneder blev gjort betinget.
Yderligere to journalister og tre chefer er straffet i sagen.
En række andre kendte har krævet erstatning. Deres sager har afventet sagen i Højesteret. Det er endnu uvist, hvad der skal ske i deres sager.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie