Popdronning hjælper eksmand i Haiti
Foto: Chris Pizzello
Chris Pizzello
Hun har flere gange støttet velgørenhedsprojekter, og nu er det så blevet Haitis tur til at få besøg af popstjernen.
Madonna er taget til Haiti for at hjælpe sin eksmand Sean Penn, som hun var gift med fra 1985 til 1989, og hans velgørenhedsorganisation, The J/P Haitian Relief Organisation, med at genopbygge øen efter jordskælvet i 2010.
I et telefonopkald fortæller Sean Penn, at han flere gange har inviteret Madonna til Haiti, og at hun denne gang har taget sin søn Rocco med. Han siger, at de kom for et par dage siden, og han ved ikke, hvornår de tager hjem.
Det skriver Billboard.com.
- Hun er her, og hun får set Haiti. Hun har gjort en indsats ved at være her, og det er jeg glad for. Jeg håber, Haiti vil inspirere hende til at støtte en sag her i landet. Hun har en unik stemme og lige meget hvordan, hun vil bruge den, så er det en god ting, siger Penn.
Man har de seneste dage kunnet følge Madonnas rejse på det sociale medie Instagram. Her kan man blandt andet se børn i en midlertidig skole, et nybygget hospital og en flot solnedgang over øen.
Sean Penns organisation blev grundlagt i 2010 efter Haiti blev ramt af et jordskælv. Organisationen fokuserer på at bygge huse til de tusindvis af haitianere, der stadig er uden tag over hovedet.
Newspaq
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde