Popkongerne vinder årets første DMA-statuette
De har allerede vundet fire DMA-statuetter i løbet af deres karriere, og nu kan Nik og Jay så tilføje endnu en til samlingen.
På lørdag får Nik og Jay, der har de borgerlige navne Niclas Pedersen og Jannik Thomsen, overrakt prisen "Årets nytænker", for deres brug af sociale medier til at promovere deres nyeste album, United.
- Det er vigtigt for os, at vi har vores fans med i de ting, vi laver, og det har stor betydning for os, at vi kan være i direkte kontakt med dem via vores sociale profiler, siger de i en pressemeddelelse.
"Boing"-sangerne har blandt andet afholdt en live lyttesession på Facebook, hvor man kunne høre de nye sange, inden albummet kom i handlen. Derudover fik de deres fans til at fremskynde releasedatoen for deres single ved at fjerne et minut på det ur, der talte ned til offentliggørelsen, hver gang hashtagget #Pæntjatak blev brugt på Instagram og Twitter.
Det er tredje år i træk, at prisen bliver uddelt i samarbejde med musiktjenesten Spotify. Tidligere har sangerne Michael Møller og Christopher vundet prisen.
Newspaq
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker