Popkonges mor kendte ikke til pillemisbrug
Foto: David Becker/David Becker/Invision/AP
AP/Polfoto
De fleste er efterhånden klar over, at det afdøde popidol Michael Jackson døde i 2009 som følge af en cocktail af smertestillende og beroligende medicin.
Inden dødsfaldet blev dog især én vigtig person holdt helt uden for indsigt i stjernens medicinmisbrug, og det var hans mor Katherine Jackson.
Det er kommet frem i løbet af hendes vidneudsagn i den sag mod koncertarrangørerne AEG, som hun indledte tilbage i slutningen af april.
Sagsanlægget, der har det svimlende erstatningskrav på 40 milliarder dollar eller knap 240 milliarder danske kroner, har sit udgangspunkt i, at mor Jackson mener, at AEG pressede sønnen for hårdt, og at det var dem, der hyrede doktoren Conrad Murray, der endte med at give Jackson den fatale overdosis.
- Jeg var klar over, at han var på smertestillende medicin. Men jeg var ikke klar over, at han misbrugte dem, lød det fra vidnebænken.
AEGs stab af advokater er dog hurtige til at fremvise modbeviser. Specifikt har de henvist til et interview mellem Katherine Jackson og tv-værten Oprah Winfrey fra 2010, hvor Katherine Jackson indrømmer, at sønnen led under et medicinmisbrug.
Retssagen forventes at slutte i august.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker