Popstars-Jon gør comeback
Sådan så Jon Nørgaard ud i 2002, kort efter at han havde vundet "Popstars" - foran Julie Berthelsen i øvrigt. At magien ikke er helt forsvundet, beviste Jon Nørgaard i 2017, da hans 15-års jubilæumsturné blev udsolgt på 36 timer. (Arkivfoto). Foto: Bent Midstrup/Ritzau Scanpix
Bent Midstrup/Ritzau Scanpix
Jon Nørgaard tager en tur i tidsmaskinen, når han markerer 20-års-jubilæet for gennembrudsbaskeren "Right Here Next to You".
I 2022 er det præcis 20 år siden, at Jon Nørgaard vandt tv-talentkonkurrencen "Popstars" foran Julie Berthelsen og udgav debutpladen "This Side Up" med monsterhittet "Right Here Next to You".
I anledning af porcelænsjubilæet giver Jon Nørgaard det følgende år - i 2023 - to koncerter.
Den ene koncert afholdes i Amager Bio i København, mens den anden finder sted på Train i Aarhus.
Selv om der har været langt mellem hans optrædener, har Jon Nørgaard aldrig trukket stikket til musikken. Han har blandt andet arbejdet som manager, haft sit eget pladeselskab og udgivet sange under aliasset Tvilling.
Men coronapandemien har givet anledning til nogle nye, eksistentielle tanker, fortæller han i en pressemeddelelse.
- Livet føltes pludselig langt mere skrøbeligt, og jeg vågnede op midt i virvaret og fandt mig selv i en dagligdag, hvor jeg var stået op hver eneste dag i mere end ti år og havde sat andre menneskers behov før mine egne, siger han.
- Jeg fik tid til at tænke mig om og en mulighed for at foretage en total omlægning af mit liv. Den chance tog jeg. Det har jeg ikke fortrudt i ét eneste sekund, lyder det fra Jon Nørgaard.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde