Popstjerne aflyser Fredagsrock: Her er erstatningen
Patrick Dorgan træder ind som erstatning for Barbara Moleko. Foto: Tivoli Pr-foto/Free
Tivoli Pr-foto/Free
Det bliver Patrick Dorgan, der skal optræde på Plænen i Tivoli i stedet for Barbara Moleko.
Barbara Moleko skulle have været på scenen til dobbeltkoncerten med Stine Bramsen til Fredagsrock i Tivoli den 22. juni, men den 32-årige sangerinde har måttet trække stikket.
I stedet vil Patrick Dorgan træde ind som erstatning for Barbara Moleko, oplyser Tivoli i en pressemeddelelse.
- Det er altid trist at få et uventet afbud, men når det nu skal være, så er erstatningen ret god. Vi er utroligt glade for, at Patrick Dorgan træder til så hurtigt, så publikum alligevel får en unik dobbeltkoncert til Fredagsrock, siger Tivolis pressechef, Torben Plank.
Ifølge Barbara Moleko skyldes aflysningen, at hun er i fuld gang med at arbejde på nye numre, og derfor er nødt til at blive i studiet.
- Jeg er ked af at måtte skuffe mine fans i denne omgang, men jeg lover, at jeg snart er tilbage på de store scener, siger sangerinden i pressemeddelelsen.
Patrick Dorgan fik sit gennembrud i 2015 med nummeret "On the Way Down". Nu er den danske soulsanger klar med den nye single "Coming Home" og ep'en "03:17".
Stine Bramsen, som optræder til den anden del af dobbeltkoncerten, er også ep-aktuel. Den 31-årige sangerinde har netop udgivet "Bruised".
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker