Sangerinden Lily Allen har i mange år været en rollemodel for især unge piger i Storbritannien. Ikke bare på grund af musikkarrieren, men også på grund af de sunde kurver.
Nu fortæller den 26-årige stjerne om den dårlige livsstil, hun med egne øjne har set holde modeller og popstjerner tynde.
- Jeg hænger ud med modeller og store popstjerner, og for at være helt ærlig, og jeg hader at sige det her, så er der ingen af dem, der opnår de kropsdele ved at være sunde, siger Lily Allen til magasinet Elle.
- De går ikke bare i træningscentret to timer om dagen. Enten spiser de ikke, eller også tager de speed for at undgå at spise. I Amerika misbruger alle medicin mod ADHD, og folk er ikke normale, fortsætter sangerinden.
I interviewet nævner stjernen bag hit som "Smile" og "Fuck You" ingen navne, men taler tydeligvis om kolleger, hun kender godt nok til at have set deres spisevaner.
Da Lily Allen var på sit tyndeste selv, siger hun, at hun ikke var sig selv og var "dybt ulykkelig det meste af tiden".
- Jeg spiste ikke. Jeg tog i stedet i byen om aftenen. Når du ikke spiser bliver du åbenbart nødt til at distrahere dig selv med andre ting, siger sangerinden og fortsætter:
- Klokken tre tænkte jeg: Det er vel okay at tage et glas vin. Men klokken fire havde jeg drukket fire glas. Det er bare ikke sådan, det skal være.
I dag fortæller Lily Allen, at hun har skiftet attitude og fået en roligere livsstil, hvilket hun især giver manden Sam Cooper æren for. Parret blev gift i sidste måned.
/ritzau/
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker