Populær dansk tv-vært er blevet forlovet
Tine Gøtzsche blev kåret til årets kvindelige nyhedsvært af Billed-Bladets læsere i 2015. (Arkivfoto) Foto: Lars E. Andreasen/Dr/Ritzau Scanpix
Lars E. Andreasen/Dr/Ritzau Scanpix
Venskab udviklede sig til kærlighed, og nu skal journalisten Tine Gøtzsche giftes med kæresten Mads Nygaard.
Forårsforelskelsen er kulmineret for tv-journalisten Tine Gøtzsche og hendes kæreste, forfatter Mads Nygaard.
Han har nemlig været på knæ, og parret skal giftes, afslører den vordende gom på Facebook. Og over for Billed-Bladet bekræfter den tidligere DR-nyhedsvært forlovelsen.
50-årige Mads Nygaard og 53-årige Tine Gøtzsche stod frem som par i 2018 efter omkring et års forhold og mange års venskab.
Tine Gøtzsche bor i København, mens hendes kommende mand er bosat i Nordjylland, og det er fortsat planen at have et såkaldt COLA-forhold - Couples Living Apart.
- Vi har børn i hver sin ende, og de har deres liv der, og det laver vi ikke om på, siger Tine Gøtzsche, der har teenagesønnen Jakob, til Billed-Bladet.
Der tilføjer hun, at brylluppet formentlig skal stå næste år. Men de nærmere detaljer - også om frieriet - holder det nyforlovede par for sig selv.
Efter næsten 22 år i DR sagde Tine Gøtzsche sit faste job op i 2018 og har siden arbejdet freelance.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde