Populær popstjerne truer med karrierestop
Robbie Williams står bag en lang række megahits, men måske laver han ikke flere. Foto: Polfoto/Gero Breloer
Polfoto/Gero Breloer
Robbie Williams taler i en ny video om, at han overvejer at droppe musikken for i stedet at flytte til Tyskland for at arbejde med biler.
Hvis det er rigtigt, er der nok mange fans verden over, som kommer til at græde salte tårer.
Robbie Williams truer nemlig i en ny Youtube-video med, at han vil lægge musikken på hylden, så han i stedet kan få sig et "rigtigt" job.
- For at være ærlig er jeg lidt træt af hele det der rock/popstjerne-liv. Jeg har været meget, meget heldig, og jeg har haft en fantastisk karriere, men jeg vil gerne prøve noget andet. Jeg er far nu, og det føles kun rigtigt, at jeg skal have et mere normalt job, siger den tidligere Take That-frontmand.
Hvad den 40-årige charmør vil bruge sit liv på, hvis ikke han skal lave musik, er han ikke selv helt sikker på. Men han vil gerne flytte til Tyskland, og han vil gerne arbejde med biler.
- Jeg elsker Tyskland, og jeg har altid gerne villet bo der. Og så har de fantastiske biler, forklarer han.
Williams stopper dog nok ikke sin musikkarriere lige med det samme. I hvert fald er den karismatiske brite blevet booket til at spille til den nyetablerede Tinderbox-festival i Odense til sommer.
Se videoen her: https://www.youtube.com/watch?v=TR_M88aftd0&list=UUUXqss2FROM40B9MycIITsg
Newspaq
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde