Populære Adele hitter og topper i USA
Foto: Mark J. Terrill/AP
AP/POLFOTO
Det er snart to år siden, at Adeles album "21" blev udgivet og gik direkte i ørerne på verdensbefolkningen. Alligevel modtager den britiske sangerinde stadig priser og anerkendelse for det storslåede album.
Ifølge torontosun.com har iTunes nemlig offentliggjort, at "21" er årets mest hørte album i USA - til trods for at det lang tid siden, at det landede i butikkerne.
Dermed slår den 24-årige brite stormagtens egen sangfugl Taylor Swift og det britiske band Mumford & Sons af pinden - og degraderer dem til henholdsvis anden- og tredjepladsen.
Men anerkendelsen stopper ikke der. Adele er nemlig også blevet nomineret til en Golden Globe samt Screen Actors Guild-prisen for James Bond-nummeret "Skyfall" i løbet af ugen.
Og dermed runder hun 2012 af med maner.
- Tusind tak for den ære, det er blive inkluderet i noget så fantastisk som The Golden Globes, udtaler Adele torsdag.
- Aldrig i mit liv havde jeg troet, at jeg ville komme i nærheden af sådan noget. Det er virkelig vidunderligt. Så tusind tak til Bond-familien for at have givet mig muligheden for at være med i projektet, tilføjer hun.
Nomineringerne er glasuren på kagen for sangerinden, der rent faktisk også fandt tid til at blive mor i 2012.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet