Den amerikanske pornobranche hjemsøges af kønssygdomme, og nu kommer sundhedsmyndighederne ind i billedet. I går blev 16 produktionsselskaber anmeldt, fordi de producerer pornofilm, hvor skuespillerne ikke anvender kondom. Det er et brud på loven, mener den anti-AIDS gruppe, der står bag anmeldelserne. Gruppen mener, det er et brud på californisk lov, der kræver, at ansatte beskyttes mod smitte, der overføres gennem kropsvæsker.
- Reglerne er lavet for at beskytte ansatte i pornobranchen, hvor der er en risiko for overførsel af sygdomme gennem kropsvæsker, siger Dean Fryer fra den californiske sundhedsstyrelse.
- Vi tager anmeldelsen alvorligt, og den vil blive behandlet, siger Dean Fryer til nyhedsbureauet Reuters.
Anmeldelsen kommer i kølvandet på, at en pornoskuespillerinde i juni blev testet positiv for HIV-smitte. Sagen førte til afsløringen af yderligere 16 sager, hvor pornoskuespiller var blevet smittet med HIV. En undersøgelse blandt 1884 pornoskuespillere viste 2800 tilfælde af smitte med en seksuelt overført sygdom. Det betyder i sagens natur, at flere af skuespillerne har været smittet med flere forskellige kønssygdomme.
Den amerikanske pornoindustri siges at omsætte for 12 milliarder dollars årligt.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker