Mens de fleste vel efterhånden har erkendt, at internettet er kommet for at blive og efter alt at dømme vil fylde mere og mere i fremtiden, så forholder det sig lige omvendt med sangeren Prince.
Han har ikke den store tiltro til det verdensomspændende computernetværk. Internettets storhedstid er forbi, hvis man skal tro den lille musiske troldmand, der netop har givet årets mest populære koncert på Roskilde Festival.
- Internettet er ligesom MTV. På et tidspunkt var MTV hipt, og pludselig blev det forældet. Alle disse computere og digitale gadgets er ikke gode, siger han til den britiske avis Daily Mirror.
Selvsamme avis bliver i denne uge suppleret med superstjernens nye album 20TEN. Til gengæld vil numrene på albummet ikke kunne downloades på det internet, som Prince altså ikke har den store tiltro til.
- Det er helt forbi med internettet. Jeg kan ikke se, hvorfor jeg skulle give min nye musik til iTunes eller nogen andre. De vil ikke betale mig forud for musikken, og så bliver de sure, når de ikke kan få den, siger han.
Prince er kendt for at kæmpe mod misbrug af sin musik. Det har fået ham til at lukke sin egen personlige hjemmeside og til at kræve sin musik fjernet fra hjemmesider som youtube.com og fra musikbutikken iTunes.
Til gengæld glæder han sig til at præsentere Daily Mirrors læsere for sin nye plade.
- Jeg er stor tilhænger af at finde nye måder at distribuere min musik på, siger han til avisen.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker