Prince kommer til Roskilde

Den 51-årige amerikanske "rockhalvgud" Prince gæster til sommer Roskilde Festival som et af kun tre koncertsteder i Europa i år.

Prince har ikke været i Danmark siden 2002, og hans besøg i Roskilde er noget af et scoop for festivalen med 40 års historie.

Den amerikanske legende er en frodig sangskriver og musiker, der dækker over alskens musikalske genrer. Han er inspireret af både Jimi Hendrix, Joni Mitchell, Beatles og Santana.

Prince har vundet syv Grammy Awards, og Musikmagasinet Rolling Stone har rangeret Prince som nummer 28 på sin liste over "The 100 Greatest Artists of All Time".

Ud over Roskilde giver Prince koncert i Belgien og Frankrig på sin europarejse til sommer.

/ritzau/

Prince bliver et af årets topnavne i Roskilde. Den amerikanske musiklegende har ikke gæstet Danmark siden 2002.

Offentliggjort Sidst opdateret