Gæsterne på årets Roskilde Festival må håbe på, at hovednavnet Prince ikke viser sig bare at være en 52-årig musiker, hvis storhedstid ligger tilbage i det tidligere årtusind.
Roger Nelson, som Prince i virkeligheden hedder, har nemlig været en dyr herre at få til at optræde på festivalens berømte Orange Scene.
Ifølge B.T.'s kilder i det internationale koncertmiljø, så skulle Prince sætte sig på en tredjedel af festivalens koncertbudget på 37 millioner kroner. Holder de oplysninger stik, vil Prince forlade dyrskueplades i Roskilde med 12 millioner kroner i lommen.
Prince blev lanceret som festivalens måske største navn, efter at Roskilde Festival havde været ude og afsløre årets navne. Det er de glade for på Roskilde Festival, men de vil ikke kommentere B.T.'s oplysninger.
- Vi udtaler os aldrig om, hvad vi betaler for kunstnerne. Det er en sag mellem os og dem, siger festivalstalsmand Christina Bilde til avisen.
- Vi er sikre på, at vi har gjort et rigtigt valg uanset prisen, siger Christina Bilde.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker