Han skulle være gået på scenen i Oslo i aften, men Prince-fans må vente et par uger.
Den 53-årige sanger har nemlig valgt at udskyde sine koncerter efter fredagens tragedie, hvor mindst 87 mistede livet i et bombeangreb i Oslo centrum og en skudmassakre på øen Utøya, skriver Vg.no.
- På grund af situationen i Oslo efter terrorhandlingerne, og af respekt for de ramte og de overlevende, er koncerten med Prince i Oslo Spektrum udsat, melder arrangøren.
Prince skulle have været på scenen på spillestedet Spektrum både lørdag og søndag, og koncerterne har længe været udsolgt. Nu er de i stedet flyttet til 2. og 3. august.
De nye datoer passer fint med, at verdensstjernen, der blandt andet er kendt for numrene "Purple Rain" og "When Doves Cry", alligevel skal til Skandinavien.
6. august gæster han nemlig 10-øren i København og lægger dermed højst usædvanligt vejen forbi Danmark for anden gang på et år. Tilbage i oktober gæstede han henholdsvis København og Herning.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned