Prins Charles føler sig gammel
Foto: Marty Melville/AP
AP/Polfoto
64-årige prins Charles skal snart være farfar. Han kan tage hul på sin nye rolle i den kongelige familie i Storbritannien, når hertuginden af Cambridge, bedre kendt som Kate, forventes at føde i juli.
Prins Charles fortæller nu om glæden ved at blive farfar for første gang.
- Det er en dejlig tanke, og jeg glæder mig helt enormt, siger prinsen. Det skriver britiske The Mirror.
Han lægger ifølge avisen ikke skjul på, at tanken om at blive farfar får ham til at føle sig gammel.
Samtidig er han optaget af, hvilken verden hans kommende barnebarn skal leve i.
- Vi er nødt til at tænke over fremtiden. Vi må tænke over, hvilken verden vi giver videre til vores arvinger. Hvis man tænker i de baner, skulle det gerne få os til at reflektere over den måde, vi gør tingene på, så vi ikke ødelægger det for dem, lyder det fra prins Charles.
Prins Charles' søn prins William, nu hertugen af Cambridge, blev gift med Kate Middleton 29. april 2011. I starten af december sidste år kunne parret så fortælle offentligheden, at de venter deres første barn.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker