Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary skal have deres førstefødte, Christian, med, når de i næste uge skal til royalt bryllup i Sverige.
Den fire år og otte måneder gamle prins skal nemlig påtage sig sin første officielle opgave som kongelig i forbindelse med kronprinsesse Victoria og Daniel Westlings bryllup.
Den lille prins har nemlig fået æren af at blive et af de brudebørn, der skal omgive den svenske kronprinsesse i forbindelse med brylluppet.
Ifølge Billed-Bladet har kronprinsesse Victoria haft prins Christian øverst på ønskelisten over, hvilke børn der skal omgive hende på den store dag. Også den norske prinsesse Ingrid Alexandra, 6 år, er i Victorias søgelys.
Det er på baggrund af kronprinsparrets kalender, at Billed-Bladet konkluderer, at prins Christian skal være brudesvend.
I kalenderen lyder det om datoerne 18. og 19. juni, at:
"Deres Kongelige Højheder Kronprinsen, Kronprinsessen og Prins Christian deltager i Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Victoria og Daniel Westlings bryllupsfestligheder i Stockholm i dagene 18. og 19. juni."
Dermed skal den lille prins for første gang repræsentere det land, han en dag skal regere. Men mon ikke han får hjælp af far Frederik og mor Mary.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker