Prins Harry får en bamse og sludrer med royale fans
Prins Harry tager imod en lille rødklædt bamse, mens han fredag aften hilser på royale fans ved Windsor Castle. Foto: Reuters/Pool
Reuters/Pool
Atmosfæren var afslappet i Windsor, da de britiske prinser hilste på fremmødte før det royale bryllup lørdag.
Aftenen inden sin bryllupsdag er prins Harry og hans storebror og forlover, prins William, kommet ud fra Windsor Castle for at hilse på glade royalister og bryllupsentusiaster.
Den britiske prins skal lørdag giftes med den amerikanske skuespiller Meghan Markle på slottet vest for London.
Den 33-årige brudgom og hans 35-årige storebror giver hånd til flere af de fremmødte.
En smilende Harry stikker tommelfingeren i vejret og siger "glimrende, tak skal du have", da han bliver spurgt, hvordan han har det.
Han tager også imod en lille bamse, der er iført rød trøje.
Blandt de fremmødte er royale fans fra Storbritannien, USA, Canada og andre lande.
Prins Harry, hvis rigtige titel er Prins Henry af Wales, skal giftes med Meghan Markle i kapellet St. George i Windsor.
600 mennesker er inviteret til festen. Værterne har ikke ønsket at offentliggøre listen over gæster.
Det var oprindeligt planen, at Meghan Markles far skulle føre bruden ned ad kirkegulvet. Men faren har meldt afbud på grund af sygdom.
I stedet bliver det prins Charles, altså prins Harrys far, der skal føre bruden frem ved den vigtige begivenhed i kirken.
Det er "vidunderligt", mener ærkebiskoppen i Canterbury, Justin Welby, som skal forestå vielsen.
Prins Charles er "en meget varm person, og han gør det som udtryk for kærlighed og støtte", siger ærkebiskoppen.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker