Kongefamilien blev i sidste uge udvidet med tre nye medlemmer. Det skete, da dyrevennen Prins Henriks gravhund, Vega, fødte tre små hvalpe - to hanner og en tæve.
Men fødslen foregik ikke uden dramatik. Vega måtte igennem et kejsersnit, og det viste sig, at den lille tævehvalp var død. Men det lykkedes personalet på et dyrehospital at genoplive den. Tirsdag har alle tre hvalpe det godt, skriver Billedbladet.
Faderen til hvalpene hedder Skotty, og den er nu far til intet mindre end 27 hvalpe. Dens ejer fra kennelen Ravnsager skal beholde den ene hvalp, og hvad der skal ske med de øvrige to, vides ikke.
Prins Henrik og dronning Margrethe har tre gravhunde allerede - Helike, Evita og Vega.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde