Der var rift om prins Joachim, da han tirsdag ankom til årsmødet i Danmarks Kartoffel Råd på Egeskov Slot på Sydfyn.
Det var dog ikke rådets årsberetning, pressen var stået tidlig op for at høre, men i stedet prins Joachims kommentar til storebror Frederiks familieforøgelse, skriver bt.dk.
- Vi har set tvillingerne, de er så flotte. Flotte, søde og nuser, siger prins Joachim.
Ærgrede De dem over at gå glip af fødslen?
- Vi vidste det på forhånd, så vi ventede bare spændt på nyheden, og da vi så fik den: Bingo. Så var vi også de første til at svare, sagde prinsen.
Mens Frederik og Mary stolt tog imod både familiemedlemmer og nære venner på Rigshospitalet efter fødslen, meddelte hoffet, at Joachim slet ikke var i landet. De sidste par uger har han, hustruen og den halvandet år gamle prins Henrik været i Miami i USA på ferie.
- Det var en meget dejlig ferie, sagde prinsesse Marie til bt.dk.
Det er ikke første gang, at Joachim går glip af sin brors lykke. Hverken da prins Christian eller prinsesse Isabella blev født, var prins Joachim blandt gæsterne på Rigshospitalet. Men både Frederik og Mary mødte troligt op, da Joachims tredjefødte, prins Henrik, kom til verden i 2009.
Allerede inden forlovelsen med prins Joachim afslørede Marie, at hun ønsker sig tre børn. Og Joachim lovede da også begejstret, at prins Henrik skulle have søskende, da han hørte om Marys tvillingegraviditet tilbage i august. Men om det lige skal være tvillinger, det grinede han af.
Hahaha, klap lige hesten.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker