Selv om prins Henrik har opgivet at være vært for flere store kongejagter, så er der stadig medlemmer af kongehuset, der kan finde ud af at håndtere en bøsse.
For nylig nedlagde prins Joachim og hans jagtgæster således ikke færre end 30 krondyr under en jagt i Gludsted Plantage. I alt er der blevet skudt 114 krondyr på fire jagter med indbudte gæster i de statsejede midtjyske plantager, oplyser Skov- og Naturstyrelsen Midtjylland.
Det er langt bedre end sidste år, hvor styrelsen måtte afholde hele 13 jagter for at få nedlagt 130 krondyr.
Det store udbytte på denne vinters første fire jagter skyldes flere faktorer. Dels er bestanden af krondyr i plantagerne stor, og dels har Skov- og Naturstyrelsen Midtjylland oparbejdet en vis ekspertise i at afholde jagter med indbudte gæster.
Og det på en måde, der sikrer et stort udbytte, samtidig med at dyrene ikke stresses for voldsomt. Endelig har vejret været gunstigt de pågældende jagtdage. Det sidste nød især prins Joachim og hans jagtselskab godt af.
Jagten på krondyr er nødvendig, fordi bestanden af krondyr i Midtjylland gennem de senere år har været støt stigende og det fører til skader på marker og landbrugsarealer rundt om plantagerne. Der har især været mange markskader omkring Gludsted Plantage.
Prins Henrik fortalte for nyligt, at han har opgivet at gå på fasanjagt, som han ellers holder meget af. Den 75-årige prins har problemer med at holde balancen, og når han skal skyde flere gange i træk, så vælter han.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker