Prins Nikolai pryder magasinforside hos modegigant
Danske prins Nikolai er model på forsiden af magasinet Vogue i den skandinaviske forårsudgave, hvori han også fortæller om livet i Paris.
Modelkarrieren har nået et nyt niveau for danske prins Nikolai.
Den unge prins har nemlig landet jobbet som forsidemodel for modegiganten Vogue i Skandinavien, hvor han i februar/martsudgaven af magasinet også fortæller om sit liv i Paris.
Det er blevet offentliggjort med billeder på Vogue Scandinavias instagramprofil.
I magasinet fortæller han om sit liv i Paris, hvor han bor og studerer. Prinsen tager nemlig et af sine semestre fra studierne på Copenhagen Business School i udlandet.
Han fortæller til magasinet, at hans klassekammerater i Paris enten ikke ved eller går op i hans titler.
- Det er afslappende og behageligt, for på en måde kan jeg være mere mig selv, siger han ifølge Vogue.
Prins Nikolai, som er søn af prins Joachim og grevinde Alexandra, har tidligere været forsidemodel for modegigantens ukrainske udgave af magasinet.
Han har også gået catwalk for det store modehus Burberry i London og senest for det danske brand Rains ved modeugen i Paris.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker