Den engelske dronning er kendt i offentligheden for at have en klar skillelinje mellem sit privatliv og det offentlige liv som regent.
- Jeg tror ikke, det betyder noget for hende at være kendt. Hun værner meget om sit privatliv, siger prinsen i et interview med tv-stationen BBC.
- Hun har skabt sin egen vej. Hun har ikke haft noget kort til at navigere efter. Der er en meget fin balance mellem privatliv, offentlighed og forpligtigelser, siger prins William.
Lillebror Harry udtrykker i interviewet, at han er meget imponeret over, at dronning Elizabeth og prins Philip kan blive ved med at arbejde på samme styrke. Han ville dog ønske, at hans farmor ville skrue en smule ned for blusset.
Ifølge prins Harry må den 85-årige dronning meget gerne slappe lidt af og droppe nogle af de mange offentlige gøremål, der fylder hendes stramme program op.
Interviewet med de to prinser er en del af en dokumentar, der bliver bragt i forbindelse med dronningens regentjubilæum den 6. februar. På denne dato overtog dronningen nemlig 60 år tidligere tronen efter sin far.
Selve kroningen fandt dog først sted halvandet år efter, den 2. juni 1953.
Derfor løber festlighederne reelt først af stablen i weekenden 2. - 5. juni 2012 i London.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde