Prinsesse Marie er blevet så glad for Sønderjylland, at hun nu vil dele sin glæde med resten af Danmark og verden.
Derfor vil hun nu samarbejde med Syddansk Universitet (SDU) for at reklamere for den syddanske region nationalt og internationalt, ligesom hun vil udbrede kendskabet til læreanstaltens uddannelser og forskning.
Starten på samarbejdet markeres på SDU's årsdag på fredag, hvor prinsessen deltager sammen med prins Joachim.
- Prinsesse Marie har en international profil og en række erfaringer, som kan inspirere vores danske og udenlandske studerende, siger rektor på SDU Jens Oddershede i en pressemeddelelse.
Prinsesse Marie bor på Schackenborg Slot i Møgeltønder i Sønderjylland sammen med prins Joachim og deres fælles barn, lille prins Henrik. Familien tæller også prins Nikolai og prins Felix fra prins Joachims første ægteskab, som dog til dagligt bor med deres mor grevinde Alexandra i København.
Det er endnu ikke besluttet, hvilke opgaver prinsessen skal varetage for universitetet, oplyser rektor.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker