Michael Jacksons familie har besluttet at ændre datoen for popkongens begravelse, og det bliver en dyr omgang. Ændringen betyder nemlig, at det politimæssige sikkerhedsopbud skal forøges, og regningen til de amerikanske skatteydere vil derfor blive tredoblet. Det skriver hjemmesiden TMZ.com.
Efter den oprindelige plan skulle Jacksons jordiske rester stedes til hvile på lørdag. Men Jacksons far, Joe, har meddelt, at begivenheden flyttes til torsdag i næste uge. Ifølge politiet i Los Angeles bliver der mere at se til, da trafikken er langt voldsommere på en hverdag end i weekenden.
Begravelsen bliver kun for familie og venner, og politiet vil sørge for at holde fans væk.
- Lad nu være med at dukke op, for man vil ikke komme til at kunne se noget som helst, siger Tom Lorenz fra Los Angeles' politi til nysgerrige Michael Jackson-fans ifølge TMZ.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker