Psy hopper i lædernederdel: Vil være som Queen
Foto: Jonathan Short/Jonathan Short/Invision/AP
AP/Polfoto
Hvis der er en kunstner, som uden et sekunds tøven vil takke ja til chancen for at blive vist i en musikvideo med støvsuger i hånden og iført lædernederdel, er det Gangnam Style-hitmageren Psy.
Der er dog en mening med galskaben.
Grunden til, at den koreanske musiker overhovedet fik øjnene op for musik, var fordi han var besat af det legendariske band Queens mange hits - heriblandt "I want to break free", som er kendt for sin musikvideo, hvor Freddie Mercury gør rent i netop lædernederdel.
Psy afslører ifølge The Sun, at han som teenager hjemme i Sydkorea spillede Queens udødelige hits om og om igen, og derfor er popmusikeren også mere end lykkelig over, at Queen-guitarist Brian May har sagt ja til at arbejde på et nyt nummer sammen med ham.
Brian May har angiveligt nikket ja til tilbuddet, fordi han syntes, at det var rørende at høre, hvordan Queen havde inspireret Psy.
- Det viser sig, at han er kæmpe Queen-fan, og han siger, at han er i branchen på grund af os, hvilket altid er rart at høre, siger Brian May, der trods sin store stjernestatus var ret nervøs for at møde manden bag storhittet Gangnam Style.
- Jeg var ret nervøs for at møde ham. Manden har haft 1,6 milliarder views på YouTube. Men det viste sig, at han også var temmelig nervøs. Så vi sad bare og kiggede på hinanden et stykke tid.
- Derefter havde vi en god samtale, og det var rart. Det var en god frokost, siger guitaristen.
Og mødet har altså resulteret i, at de to musikere er gået i studiet for at lave et nyt fælles nummer.
- Hvis det ikke var for Queen på Wembley, ville jeg ikke være popstjerne. Da jeg voksede op, så jeg Freddie Mercury have alle sine fans i sin hule hånd. Han er den bedste, siger Psy.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde