Da Penelope Cruz takkede ja til at spille den psykisk ustabile ekskone Maria Elena i Woody Allens film "Vicky Cristina Barcelona", fik hun en hel del mere ud af det end bare en rolle.
Hun lærte nemlig en hel del om, hvordan det er at være psykisk syg, og det har betydet, at hun har fået en stor interesse for mennesker, der har det svært med livet.
- Når jeg ser tilbage på det, så har jeg lært meget af det. Jeg føler endnu mere med mennesker, der har det svært på grund af et mørkt sind, eller folk der føler sig fanget, siger Penelope Cruz og fortsætter:
- Det fik mig til at indse, hvor svært det kan være at udpege nogen som skør. Det er svært at kategorisere. Lige præcist det har altid interesseret mig meget, og det handlede den rolle også om, siger hun.
Penelope Cruz fik i øvrigt en Oscar for sin rolle som Maria Elena, og hun fortæller, at hun i tiden efter var så glad for den, at hun tog den med overalt, hvor hun gik.
- Jeg tog den endda med på stranden. Jeg lagde den på et håndklæde, men den er ret tung og kan ikke flyde, fortæller hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker