R. Kelly-afgørelse bringer både lettelse og skuffelse
Musikeren R. Kelly, der blev fundet skyldig mandag, er særlig kendt for megahittet "I believe I can fly". (Arkivfoto). Foto: zz/Galaxy/STAR MAX/IPx/Ritzau Scanpixzz/Galaxy/STAR MAX/IPx/Ritzau Scanpix
En af kvinderne, der har vidnet i sagen om R. Kelly, er glad for at kunne lukke "dette kapitel i sit liv".
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Det har affødt flere reaktioner, at musikeren R. Kelly mandag blev kendt skyldig i alle anklager mod ham i en sag om menneskehandel ved en føderal domstol i staten New York.
Jerhonda Pace er en af de kvinder, som har vidnet i den over fem uger lange retssag. Hun skriver på Instagram, at hun er glad for, at hun endelig kan lukke "dette kapitel i sit liv".
- Der er stadig nogle personer, der ikke har vist sig. Jeg er så taknemmelig for at være en stemme for dem, som ikke havde modet, skriver hun blandt andet på det sociale medie.
Jerhonda Pace var en af de kvinder, der fortalte om det mentale og seksuelle misbrug, sangeren udsatte dem for, i dokumentaren "Surviving R. Kelly" fra 2019, skriver Reuters.
Dream Hampton, dokumentarens producent, skriver på det sociale medie Twitter:
Annonce
- Taknemmelig for de overlevende. Dem, som talte, og dem som ikke gjorde.
Blandt de personer, der også har reageret, er anklager Jacquelyn Kasulis.
- Vi håber, at dagens kendelse medfører en vis form for trøst og afslutning for ofrene, siger hun ifølge AFP
Imens lød det ifølge Reuters fra en af R. Kellys advokater Deveraux Cannick, at forsvarsholdet var "skuffet over kendelsen". Han sagde til journalister, at de "overvejer" at appellere den.
Ifølge nyhedsbureauet begyndte nogle personer også at græde, da kendelsen blev læst op. En R. Kelly-tilhænger, der var mødt op ude foran retsbygningen, spillede trodsigt musikerens sang "Shut Up".
Den 54-årige sanger har nægtet sig skyldig.
Det er endnu uvist, hvad straffen til R. Kelly - der har det borgerlige navn Robert Sylvester Kelly - bliver. Strafudmålingen finder sted 4. maj næste år.
R. Kelly er også tiltalt for besiddelse af børneporno. Denne sag skal afgøres ved en domstol i den amerikanske by Chicago.
Musikeren vandt en Grammy i 1998 for megahittet "I believe I can fly".
I denne tegning fra retssalen lytter musikeren R. Kelly til, at oplæsningen af mandagens kendelse. Foto: Elizabeth Williams/AP/Ritzau Scanpix/Ritzau ScanpixElizabeth Williams/AP/Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker