To generationer af britiske musik-ikoner forenes, når Radiohead med Thom Yorke bag mikrofonen fortolker den tidligere Genesis-sanger Peter Gabriels hit "Wallflower". Det skriver hjemmesiden ateaseweb.com. "Wallflower" er fra 1982, hvilket var 11 år, før Radiohead pladedebuterede med "Pablo Honey".
- Thom ønskede at lave en version af "Wallflower", og jeg er meget nysgerrig efter at høre den. Jeg tror, det var en vigtig sang for ham, da han var 14 år, siger Peter Gabriel på sin hjemmeside.
Radioheads coverversion af "Wallflower" er en del af det sangbytte-projekt, som 59-årige Peter Gabriel sætter i gang med albummet "Scratch My Back", der udkommer den 15. februar. Det bemærkelsesværdige projekt er blevet til i samarbejde med komponisten John Metcalfe og produceren Bob Ezrin.
Ud over at fortolke Radioheads "Street Spirit (Fade Out)" har Peter Gabriel blandt andet kastet sig over David Bowies "Heroes", Paul Simons "The Boy in the Bubble", Arcade Fires "My Body is a Cage" og Bon Ivers "Flume".
Radiohead spillede i weekenden en velbesøgt støttekoncert i Los Angeles til gavn for de overlevende efter jordskælvet i Haiti. Blandt gæsterne var ifølge nyhedsbureauet AP Justin Timberlake, Jessica Biel, Charlize Theron og Daniel Craig. Arrangementet indbragte, hvad der svarer til over 2,5 millioner kroner.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde