Radionævn retter usædvanlig skarp kritik mod Radio Loud
I slutningen af august blev tidligere nyhedschef på Berlingske Simon Andersen præsenteret som ny programdirektør og chefredaktør på Loud. Han skal sikre en radikal forandring, lød det fra Berlingske Media, der er medejer af radioen. (Arkivfoto) Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Radio Loud får to uger til at lægge en plan for at ordne forhold, der får skarp kritik af Radio- og tv-nævnet.
Radio- og tv-nævnet udtaler "usædvanlig skarp kritik" af en række forhold hos Radio Loud.
Nævnet vurderer, at radiokanalen på en række væsentlige punkter ikke lever op til kravene for sendetilladelsen.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra nævnet.
Nævnet giver radiokanalen 14 dage til at lægge plan for, hvordan den vil rette op på de kritisable forhold. Radio Loud får desuden fire måneder til at implementere de ændringer, der kræves.
Kritikken bliver givet på baggrund af den public service-redegørelse, som Radio Loud har sendt for 2020.
Kritikken knytter sig til forskellige mangler hos Loud.
Det gælder blandt andet kanalens live-udsendelser, interaktion med lytterne og geografiske forankringer.
Loud gik i luften 1. april 2020. Siden har flere medier dog kunnet beskrive, hvordan radiostationen har kæmpet med lave lyttertal. Det har også givet anledning til stor diskussion på sociale medier.
Nævnet har diskuteret de lave lyttertal, står der i pressemeddelelsen.
- Vi har imidlertid måttet konstatere, at der i grundlaget for programtilladelsen ikke er hjemmel til, at nævnet i sin afgørelse kan knytte sanktioner og vilkår til dette forhold, der helt forståeligt har præget den offentlige debat, udtaler formand Søren Sandfeld Jakobsen.
I slutningen af august blev tidligere nyhedschef på Berlingske Simon Andersen præsenteret som ny programdirektør og chefredaktør på Loud.
Han skal sikre en radikal forandring, lød det fra Berlingske Media, der er medejer af radioen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned