Rapkonge er endt i kørestol
Den amerikanske rapper P. Diddy kommer i øjeblikket rundt på to hjul.
Han er kendt under rapnavnene P. Diddy og Puff Daddy, men egentlig hedder han noget så almindeligt som Sean John Combs. Og den 45-årige rapperen hopper normalt gerne rundt på scenen.
Men nu må rapkongen tage sig en pause. En knæskade har nemlig sat en stopper for de vilde udskejelser og har forvist rapperen til en kørestol.
- Lige kommet ud fra en knæoperation! Jeg har udskudt det i to år, det her lort gør virkelig ondt! Skud ud til min læge, dr. Ahluwalia, jeg håber du har gjort det godt! skriver "Bad Boy for Life"-rapperen til et billede på Instagram, hvor han sidder i en kørestol klædt i en grå hættetrøje.
Diddy har kæmpet med knæet i længere tid, og måske var det også det, der gav ham problemer under en koncert ved dette års BET Awards, som hylder minoriteter i underholdningsindustrien. Her faldt den 45-årige rapper nemlig ned for scenen midt under en gang hårdkogt gangsterrap.
Allerede lørdag, dagen efter operationen, har Diddy dog lagt en blærevideo ud på Instagram, hvor han danser rundt på sine krykker. Så mon ikke rapkongen klarer sig.
Se Diddys billede lige efter operationen: https://instagram.com/p/5fmsS3Jlyk/?taken-by=iamdiddy
Og videoen hvor han danser på krykker: https://instagram.com/p/5jBw1cJl3h/?taken-by=iamdiddy
Se klippet hvor Diddy falder ned fra scenen: http://uk.eonline.com/news/679987/sean-diddy-combs-is-wheelchair-bound-after-knee-surgery-see-the-pic
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker