Rapper brugte bryllupsnatten i spjældet
Rapperen Xzibit lever i ordets bogstaveligste forstand et liv i overhalingsbanen. Foto: AP/
AP/
Rapperen Xzibit sov hos ordensmagten og ikke hos sin nybagte brud, efter politiet stoppede ham i for høj fart og med alkohol i blodet.
De hede hvedebrødsdage startede ikke i ægtesengen for rapperen Xzibit, men derimod bag tremmer.
Den 40-årige ordsmed sagde ifølge MailOnline ja til sin forlovede Krista Joiner lørdag. Men natten mellem lørdag og søndag på vej hjem fra ceremonien spottede politiet en bil i al for høj fart på motorvejen, hvorefter ordensmagten stoppede den.
- Politiofficeren kontaktede chaufføren, som lugtede af alkohol. Det startede med en kørsel-under-påvirkning-undersøgelse og sluttede med en anholdelse, siger Jason Kravetz fra politimyndigheden i Laguna Beach til Mail Online.
Ifølge politiet brugte rapperen derfor første nat efter brylluppet i politiets varetægt og blev næste dag løsladt i en mere ædruelig tilstand.
Rapperen har endnu ikke kommenteret officielt på episoden, men lagde torsdag et bryllupsbillede ud på sin Instagram-profil med en dertilhørende lettere kryptisk besked:
- Over de sidste dage har I været vidne til masser af ting, der er blevet sagt i forsøget på at stjæle glæden ved dette øjeblik, I ser her. Det gør mig endnu tættere på min familie og det engagement, jeg har lovet dem, lyder noget af den lange tekst blandt andet.
Ud over sin rapkarriere har Xzibit også været deltager i bilvæddeløbet "Gumball" og har været vært på bilprogrammet "Pimp My Ride."
Newspaq
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet