Rapper skal være far for første gang
Den 31-årige amerikanske rapper Macklemore skal være far. Foto: Polfoto/Andrew Estey
Polfoto/Andrew Estey
Rapperen Macklemores forlovede Tricia Davis er gravid med parrets første barn.
Han kender alt til rollen som verdenskendt rapper, men rollen som farmand er endnu ukendt for ham.
Men det ændrer sig snart for Macklemore, der til maj skal være forælder til sit første barn sammen med sin forlovede Tricis Davis.
Det afslørede parret lørdag i en video, som Macklemores producer-ven Ryan Lewis lagde op på Youtube.
- I dag har medierne spekuleret meget omkring nogle store nyheder i vores liv, så vi tænkte, at vi hellere måtte dele dem med jer, skriver parret i videoens begyndelse.
Og det bliver hurtigt gjort klart, at "de store nyheder" er, at parret skal være forældre. Videoen viser nemlig blandt andet parret til ultralydsscanning, ligesom den også viser dem kysse og holde i hånd.
Det er endnu ikke offentliggjort, om barnet er en dreng eller en pige.
Macklemore, som bærer det borgerlige navn Ben Haggerty, blev i januar 2013 forlovet med Tricia Davis, efter parret havde været sammen i hele syv år.
Se videoen, hvor Macklemore og kæresten afslører nyheden, her: https://www.youtube.com/watch?v=VFSJHjcMV34&feature=youtu.be
Newspaq
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned