Rasmus Seebach er et hit. I hvert fald ligger han lige nu øverst på listen over de 40 mest solgte albums på cd og som digitale downloads.
Seebach slår blandt andre de tre jyske trubadurer, Lars Lilholt, Allan Olsen og Johnny Madsen forenet i Dalton, der med deres nye album Tyve Ti indtager andenpladsen.
På tredjepladsen over de mest solgte album i denne uge - og dermed måske også de mest populære musikgaver under juletræet - findes Thomas Helmigs "Tommy Boy", mens Tina Dickows "The Road to Gävle" stryger direkte ind på en femteplads.
Seebachs album har tidligere ligget nummer et tilbage i oktober. Dengang skrev sangeren på sin facebookprofil:
- er lykkelig!!! Mit album ligger # 1 på hitlisten og har allerede solgt guld!!! Derudover har min single ENGEL rundet de 30.000 solgte, og er dermed gået platin!!! Det er jo helt vildt!!! Jeg vil gerne sige tusind tak til jer alle sammen for støtten. God weekend fra en glad dreng!
På tracklisten - listen over de 40 mest solgte sange uanset format - er Lady Gaga med Bad Romance strøget helt til tops fulgt af Owl City med Fireflies og dance-hittet 100 dage med Thomas Helmig og Medina.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet