Rasmus Seebach skal igen ind og ruske tremmer
Foto: BRANDERUP GORM/POLFOTO
Gorm Branderup/POLFOTO
I sommer fik godt og vel 10.000 fans en koncertoplevelse ud over det sædvanlige, da Rasmus Seebach spillede i gården i Horsens Statsfængsel.
Og hvis man ikke var blandt de tusinder, er der nu atter en mulighed for at opleve den populære sanger i fængselsgården.
Ifølge en pressemeddelelse vender Seebach nemlig tilbage og giver koncert i det østjyske den 31. maj i år.
Da den 32-årige sanger offentliggjorde sine koncertplaner for den kommende sommer for et par uger siden, stod Horsens oprindeligt ikke på listen.
Men det rådes der nu bod på - og igen i år med plads til 10.000 tilskuere i fængselsgården.
Ifølge Horsens og Friends-direktøren Frank Panduro, der har gjort det til sin mission i livet at forvandle Horsens fra en død fængselsby til førende kulturby, lå det i luften, at Rasmus Seebach gæster Horsens Statsfængsel igen.
For sangeren selv giver det også god mening. Faktisk planlægger han det helt store og nye til sin optræden i fængselsgården den 31. maj
- Jeg og bandet vil sørge for, at alle får en ny og ganske særlig oplevelse, siger han ifølge en pressemeddelelse.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned